START
TIL CYKLING
Middelfart Cykel Club er en cykelklub under Danmarks Cykel Union for børn (fra 8 år), unge og voksne, der gerne vil køre rigtige cykelløb på konkurrenceplan - men også for de børn og unge, som bare gerne vil dyrke landevejscykling uden at køre løb hver weekend.
Cykling i MCC er for alle! Vi har et stærkt fokus på fællesskabet og glæden ved cykling, men vi har også fokus på at skabe rammer for talentudvikling. Vi træner tirsdag og torsdag kl. 17.00 - 19.00, fra april til oktober... og forældre er altid velkomne til at køre med til træningen.
Der er mulighed for at låne en racercykel helt gratis i den første måned, hvis du ikke selv har en racercykel og gerne vil gå til cykling. Og efterfølgende kan cyklen lejes af
klubben for 100 kr. pr. måned.
Hvis du gerne vil starte til cykling i MCC eller træne med et par gange for at prøve det af, så ring eller skriv til træner Claus Fly og lav en aftale: Tlf. 20 75 22 68 //
Email. mcc.kontakt @gmail.com
Vi er altid glade for at få nye ryttere, og selvom det hele kan virke nyt og fremmed, så lærer du hurtigt det vigtigste.
​
Vi glæder os til at se dig