image
image

Så er der billeder fra en vellykket træningsweekend i Nottfeld

Tid:   07-04-2011

MCC var i weekenden den 23.- 25. marts på træningslejr i Nottfeld mellem Kappeln og Schleswig. Vi var indkvarteret på Christianslyst, en efterskole som også fungerer som pensionat. Fine værelsesfaciliteter og rigtig god forplejning. Der var afgang fra Middelfart fredag 13.30. Rytterne blev herefter transporteret til Flensborgs Sydhavn, og turen gik så på hjul de sidste ca. 50 km ad de nordtyske landeveje til Nottfeld.
 

Lørdag og søndag blev der kørt både enkeltstart og linjeløb. Ét af resultaterne blev, at Henrik (Andersen) bestemt føler sig klar til at køre U15 (igen). ”Jeg tror helt sikkert, at jeg har ben til at smadre dem!”, var Henriks klare udsagn efter et par raske ture med de unge ryttere. MCC har dog endnu ikke modtaget Henriks nye licens fra DCU. Og vi gætter da også på, at de U15-ryttere, som Henrik (vist nok?) slog i Tyskland kører i langt højere klasser, hvis Henrik engang skulle få sin U15-licens!
 

Lørdag eftermiddag fortalte Karsten om træningsforhold, og efter aftensmaden stod primært Ida for et lille indlæg om klubbens opvækst, og hun viste mange gode billeder på storskærmen. Typisk med MCC-erne på den midterste podieplads med 1-tallet under! Lørdag aften sluttede med yderst seriøs underholdning på højt intellektuelt plan: ”Klovn the movie”. Hold da k............, hvor er de platte, lød det rundt i krogene. Men vi grinede nu en del af både Frank og Casper. Også alle os, der allerede havde set klovnene komme galt af sted tidligere. Turen gik hjem igen søndag efter en velfortjent frokost og almindelig oprydning. 

Alt i alt atter en perfekt arrangeret og velgennemført tur uden uheld. Vi glæder os til Toscane 2012!

Se billederne her.